søvnproblemer
Krop og Sind,  Personlig Power,  Sundhed

Søvnproblemer: Insomni, Hypersomni, Søvnapnø, Træthed og Teknik.

Fra Søvnproblemer til at sove godt.

Søvnproblemer er en landeplage.
Op mod 40% af danskerne oplever søvnproblemer i kortere eller længere perioder af deres liv.
Søvnproblemer kan opdeles i to kategorier.
Insomni – folk der har besvær med at få nok søvn.
Hypersomni – Folk der sover for meget.
I denne artikel kigger vi på begge dele og til sidst får du min egen historie med søvnproblemer.

De fleste mennesker ønsker at leve længe, se unge ud og have masser af energi, alligevel “glemmer” størstedelen af os at gøre alt det gode vi ved vi bør gøre for os selv.
Vi ved at vi skal motionerer 2-3 gange om ugen.
Men selv om der er masser af fitness abonnementer, så er der utrolig få der får rørt sig hver uge.
Vi ved også at vi skal spise sundt, få masser af vitaminer, mineraler, fibre, proteiner, essentielle fedtsyrer som omega 3, antioxidanter og drikke masser af vand.

Kan god søvn trænes?

Vi bør få en ordentlig søvn og undgå længere perioder med stress.
Sjovt nok lider mange danskere af søvnproblemer, specielt at de ikke kan falde i søvn.
Hvilket blot gøre vores dag mere stresset fordi, vi nu er bange for om vi får nok søvn, til at kunne være friske og løse vores arbejds opgaver dagen efter.

Ligesom med motion der kan træne en muskel, så er det at kunne falde i søvn også en evne der kan trænes.
Mange tror fejlagtigt, at det er noget nogle mennesker er født til at kunne og andre bare må forsøge at leve med.
Af samme årsag gør de mennesker der har svært ved at falde i søvn ikke noget ved det.
Ligesom de overvægtige ikke gør noget ved motionen fordi det virker som en helt umulig opgave.
Tænk hvis man skulle træne resten af livet, for at holde fedtet fra kroppen.
Men det er allerede bevist, at dårlig søvn føre til overvægt.

Det er ønskeligt at være slank, medierne viser et klart billede, hvis man ikke er slank så er man en taber.
Det er ikke sandt og heldigvis er der en masse gode tiltag, så vi kan få et mere sundt syn på hvad det vil sige at være sund.
Det handler måske i højere grad om at have de godt, både fysisk og psykisk.
Hvilket de fleste studier tyder på er tæt forbundet med at leve sundt, motionerer sin krop og sit sind.
Træne sunde vaner, som f.eks. det at kunne falde i søvn når man går i seng og gerne vil sove.

Insomni – Besvær med at få nok søvn.

Der er en metode der hedder 4-7-8 og som er en måde at trække vejret på så man falder i søvn stort set med det samme.
Har du problemer med at falde i søvn, bør du helt klart kigge på den.
Træne indtil du kan den, for når du først kan falde hurtigt i søvn, vil du bedre kunne kontrollerer hvor mange timers søvn du får.
Øvelsen er utrolig simpel.

Inden du starter øvelsen, placerer du din tungespidsen lige der, hvor tandkødet møder dine fortænder. Her skal tungen være placeret gennem hele øvelsen.
Træk vejret ind mens du tæller til 4.
Hold vejret mens du tæller til 7.
Pust langsomt ud, mens du tæller til 8.
Gentag 4 gange.
Brug den hver eneste gang du vil falde i søvn.
Ud over at den, når du har lært den og kan slappe helt af samtidig, får dig til at falde i søvn på under et minut.
Så virker den også som en tricker, så din krop og dit sind ved med det samme du starter øvelsen, nu skal vi sove.

Ved længerevarende søvnproblemer bør man altid søge læge.
Alt for mange mennesker går med u-diagnosticeret Søvnapnø.
Hvilket er yderst farligt for helbredet.

Det anbefales at du slukker for tv, tablets og telefon minimum en time før du vil sove.
Desuden har det vist sig, at en gåtur i den friske luft om morgenen så snart det er lyst, både hjælper med at holde dig frisk i løbet af dagen, men også gør det nemmere at sove om natten.
Der ud over anbefales det, at tage magnesium hvis der er tale om urolige ben syndrom.

Hypersomni – Besvær med at holde sig vågen.

Min egen personlige erfaring med dette er ikke eksisterende.
Men Hypersomni, er på mange måder farligere end Insomni.
Hvis man ikke er klar over man har det, køre bil og falder i søvn bag rattet.
Har du den mindste mistanke om, at du lider af Hypersomni så søg læge me det samme.

Det kan være narkolepsi, hvor man lider af en uimodståelig trang til at sove, eller det kan være tegn på Søvnapnø, hvilket i sig selv er farligt for helbredet.
Du kan læse mere om søvnapnø under, min historie med søvnproblemer.
Søvnapnø er nemt at behandle, der er dog lang ventetid for at få det kontrolleret.

Min historie med søvnproblemer.

Jeg vidste faktisk ikke, at min søvn var et problem.
Men jeg kan godt huske, at selv fra de tidlige teenage år skulle jeg have en lur når jeg kom hjem fra skole.
Jeg har aldrig været morgen mennesker, og hvis man kategoriserede mennesker som A og B, så var jeg Zzzzz.
Jeg havde dog godt luret, allerede i en tidlig alder, at det var svært at falde i søvn om aftenen.

Da jeg nåede midt 30’erne, ville min krop ikke mere.
Jeg kunne i bogstaveligste forstand ikke komme ud af sengen, og sov op mod 20 timer i døgnet.
Efter en tur på Søvnklinikken på Glostrup hospital, blev jeg diagnosticeret med Søvnapnø af svær grad.
Med andre ord, så vist målinger, at min hjerne vågnede op til 120 gange i timen på grund af ilt mangel.
Du kan også se det på den måde, at jeg blev vækket hvert halve minut.

Jeg har hørt at folk der bliver terroriseret ved et forhør, får mere søvn end det.
Jeg fortæller dig dette, for du skal forstå alvoren af den lidelse, hvis du har den.
Hvis du bliver indlagt på et hospital og ilt procenten i dit blod falder til under 85%, giver de dig straks ekstra ilt.
Min ilt procent blev målt helt ned til 35%, jeg antager man først er død når den rammer 0%, men alt under 85% er skadeligt for dig.

Lad mig derfor gentage.
Har du søvn besvær og er altid træt, så SØG LÆGE NU!
Din krop vil elske dig for det, og dine chancer for at overleve er væsentligt større.

Et par ord om søvnproblemer her til sidst.

Har du fået lyst til mere inspiration, det kunne være De 5 Tibetanere, Yoga, Life Coach.
Eller måske er du stresset, trænger til ferie eller der kan være en medicinsk grund til, at du ikke sover ordentligt.
Det kan også være, at din seng er problemet.

Hvad end det er, så bruger du over en tredjedel af dit liv, sovende.
Måske det var på tide, du begyndte at gøre noget seriøst, for at få en god søvn.
Der findes også en decideret søvnklinik, hvor du kan få en henvisning, fra din læge.
Ventetiden er dog lang, så se at få tilmeldt dig.

God fornøjelse, sov godt og 4-7-8.